Regelsæt for nøglebrikker
Bestilling Af Brikker/Tilmelding:
Brikker bestilles ved skriftlig henvendelse til administrator. Dette kan
gøres såvel på papir som pr e-mail.
Der må bestilles brikker til alle beboere i lejligheden, oplys hvor mange der
er brug for.
Specielle tilfælde: som udgangspunkt tilknyttes alle nøglebrikker i en
lejlighed til samme brugerkonto=lejlighedsnummer.
Har man ønske om at have mere end én brugerkonto er det muligt. Angiv det i
bestillingen af brikker. I så fald indbetal ikke depositum før administrator
har oplyst hvilke brugerkontonumre der skal anvendes på kontooverførsler.
Bestillingen skal indeholde dokumentation der viser at personen der
bestiller, bor i E/F Infanterivej 14-32’s bygninger:
For ejere: kopi af billedlegitimation ( administrator kontrollere at
vedkommende er en af de registrerede ejere ).
For lejere: kopi af billedlegitimation, samt lejekontrakt.
Omkring Billedlegitimation:
Ved indsendelse af billedlegitimation må man gerne tildække personlige
oplysninger som: CPR-nr, pasnummer, kørekortnummer og ligende.
Ønsker man ikke at indsende billedlegitimation selv med personlige oplysninger
tildækket. Er det muligt at forevise billedlegitimation hos administrator. I så
fald vil selve billedlegitimationen ikke blive registreret. Men det vil blive
registreret at den er forevist og kontrolleret.
Under disse forudsætninger kræves der ikke tilladelse fra datatilsynet.
Foreningen har en udtalelse fra datatilsynet som man kan få udleveret ved
henvendelse til bestyrelsen.
Betaling Og Depositum:
Der betales 50 kr i depositum pr brik.
Beløbet overføres til ejerforeningens konto i Sparekassen Kronjylland:
Reg.nr. 6186 Konto 0012757875
På alle overførsler til skal der stå lejlighedsnummer i ”tekst på modtagers
kontoudskrift”.
Der kan gå op til 7 arbejdsdage før indbetalinger bliver registreret i
betalingssystemet. Da administrator tjekker for indbetalinger én gang om ugen.
Ved fraflytning vil depositum blive udbetalt når brikken er returneret til
administrator. Informer administrator om fraflytning i god tid.
Forældelsesesfrist for udbetaling af depositum:
- Krav om
udbetaling skal ske senest 6 måneder efter fraflytning. - Er
fraflytning ikke meddelt administrator. Anses man som fraflyttet, hvis der
er udleveret
brikker til en anden person i lejligheden. Dog ikke hvis den person
optræder sammen med
sidst tilmeldte, på tinglyst skøde eller lejekontrakt.
Udlevering Af Brikker:
Efter administrator har modtaget bestilling af brik(er) og verificeret at
personen bor i foreningens bygninger. Deaktiveres evt. tidligere udleverede
brikker til den pågældende lejlighed. Derefter fremsendes brik(er) pr brev til
den person der har bestilt dem. Er der tale om en udlejet lejlighed, informeres
udlejer samtidigt om til hvem og hvor mange brikker der er udleveret.
Når indbetaling af depositum modtages af administrator, aktiveres brikkerne. De
er 100% uvirksomme så længe de ikke er aktiveret.
Udlevering af en ny brik hvis den eksisterende er meldt bortkommet:
Den eksisterende brik deaktiveres straks.
Ny brik fremsendes til den person der oprindeligt bestilte den per anbefalet
brev. Indeholder brugerkontoen tilstrækkeligt til at dække depositum, vil den
fremsendte brik være aktiveret. Efter aftale med administrator kan det i visse
tilfælde være muligt at afhente den nye brik. Det skal dog stadig være den
person der oprindeligt bestilte den, og der skal fremvises billedlegitimation.
Anvendelse Af Brikker:
Al adgang til aflåste fællesområder sker ved hjælp af
adgangskontrolsystemet, hvor brikken er adgangsmedie. Dørene åbnes ved at føre
brikken hen til briklæseren ved siden af døren, hvorefter døren kan
åbnes. Log fra systemet opbevares på en server hos leverandøren, som
administrator har adgang til.
I tilfælde af indbrud/tyveri mv. fra kælderen, vil data om hvem der har været i
kælderen udleveres til politiet.
De personer der bestiller brikker har pligt til at oplyse. Hvem de har
udleveret den/de brikker de har fået udleveret til.
I Tilfælde Af At Din Nøglebrik Bliver Væk:
Er det vigtigt hurtigst muligt at informere administrator. Så vil
nøglebrikken blive deaktiveret i systemet. Og dermed ikke udgøre et
sikkerhedsproblem i forhold til tyveri fra kælderen.
I Tilfælde Af At Din Nøglebrik Holder Op Med At Virke:
Indsend den til administrator. Er den defekt uden at vise tegn på
mishandling, fremsendes en ny uden beregning.
Løbende Kontrol Af Brikker:
Adgangsloggen vil regelmæssigt blive efterset for inaktive brikker. Med
inaktiv menes en brik der ikke har åbnet en dør.
Har en brik været inaktiv i 3 måneder vil den blive deaktiveret. For at
reaktivere brikken skal brugeren legitimere sig.